Anmeldelse
En arbejdsgiver skal anmelde alle arbejdsskader, som medfører udgifter til behandling og som må antages at give ret til erstatning efter loven. Skaden skal anmeldes hurtigst muligt og senest 5 uger efter, at skaden er sket.
Skader som højst medfører fravær i én dag, og ikke medfører udgifter til behandling, skal ikke anmeldes.
Anmeldelse af arbejdsskader på internettet
Det er lovpligtigt for arbejdsgivere at anmelde en arbejdsskade via det digitale anmeldesystem, EASY.
Det er ikke længere muligt at anvende papirblanket ved anmeldelse arbejdsskader.
Hvis der opstår spørgsmål eller tvivl undervejs, kan EASY support kontaktes på telefon 7080 8560.
Du kan finde yderligere information om anmeldesystemet på Arbejdstilsynets eller Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.
Har du ikke et CVR-nr. skal du anmelde skaden via den blanket, som Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet til netop denne situation. Blanketten findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside - her er link til blanketten. Du skal anmelde som "Borgere som selv vil anmelde en arbejdsskade".
Anmeldelse af brilleskader
Er briller eller kontaktlinser blevet beskadiget i forbindelse med arbejdet skal der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket. Denne blanket kan du hente her i pdf format. (Det er nødvendigt med Acrobat Reader for at læse og udskrive blanketten. Du kan downloade Acrobat Reader gratis her).
Ved at ringe til os på telefon 86 61 50 11 kan vi fremsende anmeldelsen i papirformat.
Anmeldelse af tandskader
Tandskader, opstået i forbindelse med medarbejderens udførelse af arbejdet, anmeldes som alle andre arbejdsskader af arbejdsgiver.
Skaden skal anmeldes på internettet via EASY.
Når Nærsikring har modtaget anmeldelsen, fremsendes en særlig blanket vedrørende tandskade direkte til den tilskadekomne.
Om nærsikring